På denne internetside: »Kvinder og tibetansk buddhisme« kan du læse om tibetansk buddhistiske kvinder, nonner og eneboere. Du vil få indblik i deres ofte dramatiske liv, deres tanker om den buddhistiske filosofi, om medfølelse og tomhed, deres ritualer, belæringer og uddannelse. Forskellige videooptagelser og fotos fører dig ind bag klostrenes mure og giver dig et indtryk af livet der. Tibetansk buddhistiske nonner er altid blevet diskrimineret. Men inden for de sidste 15 år har de med stor målbevidsthed og energi skabt nye nonneklostre i eksil og helt ulig tidligere, kan de nu blive undervist i buddhistisk filosofi på universitetsniveau og i tibetanske kunstarter på lige fod med munkene.