Debat

Dialektisk debat er den metode, den studerende anvender for at afprøve sine synspunkter og sin forståelse af de buddhistiske tekster. Under debatten skal nonnen være i stand til at citere klassiske tekster ord for ord og på den måde give sine argumentationer vægt.

Formålet med debatten er at modbevise modstanderens argumenter, grundfæste egne synspunkter og forhindre at yderligere spekulation er mulig. Nonnen er nødt til at holde hovedet klart for ikke at komme i modstrid med sig selv, når modstanderen gør alt for at finde absurditeter eller selvmodsigelser i hendes argumentation.

Hver gang de to nonner, som står op, stiller et spørgsmål til deres opponenter, som sidder foran dem, går de et skridt frem mod dem og slår hænderne sammen.

Som noget helt nyt, bliver der nu holdt konkurrencer i debat mellem de forskellige nonneklostre i eksil.

:: Billed 1 - 2