Klosterets grundlægger
Ngawang Choensig fortæller om sit liv og om klosteret:
"Jeg er født i 1926 i Lhasa i Tibet og som tiårig blev jeg nonne. Da jeg var ni år gammel, døde min mor i barselsseng. Min søster og jeg følte dyb sorg over at miste hende og over at erfare, hvor meget kvinder lider, så derfor besluttede vi, at vi ville studere buddhisme og blive nonner.
Dengang, da jeg så min mor dø, forstod jeg virkelig, hvor hårdt livet var for kvinder. Da jeg var ung, tænkte jeg, at det var fordi hun var kvinde, at hun led så meget. Jeg kunne slet ikke forestille mig andre grunde.
Jeg kom dog ikke i kloster straks, men gik to år i underskole i Lhasa, og først tretten år gammel kom jeg i kloster. Fra jeg var tretten og indtil 1961 var jeg i kloster i Tibet og studerede ritualer, tekster og praktiserede, så jeg kunne lede pujaerne.
Kinesernes erobring af Tibet medførte mange vanskeligheder for klostrene. Efter 1959 kunne nonner ikke længere...
:: Næste side >> |