:: Læs mere om bogen
:: Lektørudtalelse

HÅBET OM AT BLIVE GENFØDT SOM DRENG
Bogen trækker en linie fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetansk buddhistiske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Disse kvinder har været usædvanlige i deres radikalitet. Nogle har vandret rundt i Tibet i årevis for at få belæringer. Nogle har levet som eneboer i bjergene for at meditere. Nogle har levet som nonner i klostrene. Nogle er flygtet over Himalayas bjerge til friheden i Nordindien for at få lov til at studere den tibetanske buddhisme.

Fælles for dem alle har været, at de har haft langt vanskeligere vilkår end mændene. De har ikke haft samme mulighed for at studere den buddhistiske filosofi, og selv den ældste nonne skulle bøje sig for den unge mandlige novice. Mange kvinder bad dagligt om at blive genfødt som dreng.

I beretninger og interviews beskrives disse forskellige kvinders liv og erfaringer, og bogen behandler i store træk emner som eneboer-, kloster- og vandringsliv, studier i buddhistisk filosofi, medfølelse og chødritual.

:: Næste side >>