Flugten fra Tibet til Indien
Nonnen Urgyun Dolma fortæller:
"Jeg blev løsladt efter 2 måneder i Drapchi fængsel og vendte tilbage til mit kloster Shugseb Nonnekloster uden for Lhasa, selvom jeg godt vidste at nonner, som havde været fængslet, ikke måtte bo på deres kloster. Så da kineserne vendte tilbage til Shugseb for at kontrollere nonnerne, skyndte jeg mig at flygte.
Jeg flygtede over bjergene. Jeg vidste, at jeg skulle til Mount Everest, men jeg kendte ikke vejen. Vi var et par stykker, der fulgtes ad den lange vej. Vi vandrede i 2 måneder. Vi havde tsampa - ristet bygmel, vores nationalspise - med. Den rakte ikke til hele turen. Heldigvis fandt vi seks mænd, der hjalp os frem til Nepal. I en landsby lige inden for grænsen fik vi mad og hjælp. Og så blev vi bragt til det tibetanske flygtningecenter i Kathmandu.
I 1991 da vi ankom til Dharamsala, var der ikke noget kloster, men vi var et par nonner, som besluttede at bygge et nyt Shugseb Nonnekloster her. :: Næste side >> |