Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Tibet-Hjælp
Årsberetning 2007
År 2007 har været præget af en del forandringer for både Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Tibet-Hjælp. Da den nye bestyrelse samledes efter generalforsamlingen i marts 2007, blev det besluttet at gennemtænke hele vores arbejde og prioriteter, da vi havde oplevet en vis stagnation i Selskabet. Vi opfordrede alle frivillige til at komme med idéer til denne proces, hvorefter vi gik i gang. Der blev afholdt en del møder over sommeren og kort fortalt blev følgende besluttet:
- Sponsoraterne under Tibet-Hjælp udfases over en periode på tre år for til gengæld at styrke vores humanitære støtte til tibetanerne gennem projektarbejde
DSTK fortsætte med at yde humanitær hjælp til tibetanerne gennem projektarbejde, som f.eks. økonomisk støtte til udvikling af civilsamfundsorganisationer, lokale erhverv eller andet. Vi vil, så vidt det er muligt, også støtte tibetanere i selve Tibet. En færdig strategi er endnu ikke på plads, men der arbejdes på det.
Tibet-Hjælp vil blive nedlagt som underafdeling med selvstændigt regnskab, og det kommende projektarbejde vil blive udført i DSTKs regi.
- Fokus på oplysning og debat ved afholdelse af arrangementer 12 gange om året i form af cafémøder.
Målet er, at cafémøderne bliver en fast og levende tradition i Dansk Selskab for Tibetansk Kultur. Og alle medlemmer opfordres til at komme med forslag til emner og oplægsholdere – det er ikke nødvendigvis eksperter, som der er brug for.
Bestyrelsen ønsker også, at cafémøderne udbredes i andre dele af Danmark end København, f.eks. Århus og/eller Odense.
- Medlemsblade og nyhedsbreve
I de sidste par år har produktionen af de fire årlige medlemsblade været både en økonomisk og ressourcemæssig belastning for os, hvorfor vi har besluttet kun at udsende to store medlemsblade årligt og lade de to små blade erstattes af to nyhedsbreve, hvoraf det ene udsendes via mail.
- Ny hjemmeside med nyt domænenavn
Vores nuværende domænenavn, tibethelp er blevet skiftet ud med et nyt: dstk.
Vores nye hjemmeside kan ses på www.dstk.dk og vores e-mail adresse er info@dstk.dk.
Fremover vil hjemmesiden være et vigtigt middel til kommunikation mellem bestyrelse og medlemmer:
- Nyhedsbreve vil blive lagt ud på hjemmesiden og kan downloades derfra
- Aktuelle nyheder, artikler og de store medlemsblade vil ligeledes blive publiceret på hjemmesiden
Strategien er, at mens de store medlemsblade oplyser i dybden, skal nyhedsbrev og hjemmeside mere fokusere på at oplyse i bredden: nyheder, annoncering af aktiviteter mm.
DSTK har to år i træk haft underskud på årsregnskabet. Årsagen har primært været, at vi har været nødt til at ansætte en koordinator kombineret med en nedgang i antallet af medlemmer.
Bestyrelsen vil ikke længere acceptere et underskud. Derfor har vi ikke genansat vores lønnede koordinator og vi formindsker udgiften til porto ved at udsende nyhedsbreve via mail.
Medlemstal
Selskabet havde ved året afslutning blot 572 medlemmer inklusiv 71 par-medlemsskaber og 2 firmamedlemsskaber, hvilket er et fald på 101 medlemmer i forhold til 2006, hvor vi havde 673 medlemmer.
Vi fik blot 24 nye medlemmer, mens 125 medlemmer ophørte deres medlemskab – de fleste pga. manglende betaling. Kun 35 personer har aktivt meldt sig ud.
Kontingent
Der har ikke været ændringer i 2007.
Medlemsbladet Tibet
Medlemmer har modtaget fire medlemsblade i 2007, to store og to små.
Derudover blev vores medlemsblad sendt gratis ud til 35 personer, hvilket inkluderer de herboende tibetanere, enkelte journalister, biblioteker og samarbejdspartnere.
Biografi om Tarab Tulku
Anne-Sophie og Jeannie har året igennem arbejdet på en biografi om Selskabets grundlægger, den 14. Tarab Tulku, som desværre døde i 2004. Bogen forventes færdig i 2008.
Aktiviteter
28. februar |
Tibetansk nytår, Losar
Losar blev afholdt i Phedeling og der var et fint fremmøde. Der blev udført tibetansk nytårsritual og en gruppe herboende tibetanere fremførte tibetanske sange. Som afslutning blev der serveret tibetansk nytårssuppe. |
23. marts |
Generalforsamling |
19. august |
Tibetansk sommerpicnic og foredrag
Traditionen to blev der afholdt tibetansk picnic på Store Søhøj. Dagen blev indledt med et spændende foredrag af Flemming Faber, Mag. Art i tibetansk, om ’form og indhold’.
|
27. september |
Situationen i Tibet op til de Olympiske Lege 2008
Ved forfatter, Erik Meier Carlsen og næstformand for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen
|
11. oktober |
Rejser i Tibet og den nye togforbindelse til Lhasa
Ved Grace Tours, Lidvin Virkesdal |
25. oktober |
Tibetansk spiritualitet og moderne psykologi
Ved Semrig Thablam Rabjam, Lene Handberg
|
8. november |
Buddhisme og islam – konfrontation eller udveksling
Ved religionshistoriker, ph.d. Søren Christian Lassen
|
22. november |
Det tibetanske tulku-system – tradition og forandring
Ved religionshistoriker, cand. mag., og formand for Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, Pernille Fogh Christensen
|
7. december |
Mødet mellem buddhisme og kristendom
Ved bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, Ib Hørlyck
|
Tibet -Hjælp
Tibet-Hjælps arbejde består af to overordnede opgaver:
- Sponsorarbejde
- Projektarbejde i Indien, Nepal og Tibet- hvis der er muligt
Sponsorafdelingen
Da de individuelle sponsorater skal ufases over tre år, som beskrevet ovenfor, har vi ikke set en fremgang på dette område.
Antallet af sponsorer var ved årets afslutning 243 sponsorer og 10 bidragsydere. 65 sponsorer er enten selv stoppet eller er blevet stoppet af Tibet-Hjælp pga. manglende betalinger i 2007, mens vi har fået 9 nye sponsorer.
Projekter
Nuns Welfare Foundation, Nepal
Der er blevet sendt gavebeløb til Ani Choyings kloster i Nepal. Det særlige ved dette kloster er, at nonnerne ikke blot får religiøs undervisning, men også undervises i engelsk, matematik og andre almindelige skolefag, så de bedre kan klare sig i samfundet efter endt uddannelse. Mange af nonnerne kommer fra afsidesliggende landsbyer, hvor familierne kan have det svært, både økonomisk og socialt.
Dongyu Gatsal kloster
Vi har ligeledes sendt gavebidrag til Dongyu Gatsal-klostret i Nordindien, som er grundlagt af Tenzin Palmo.
Tibet Times
Tibet Times er den største, tibetansk-sproget avis bland eksil-tibetanere. Avisen, som udgives i Dharamsala, Indien, er en meget god og seriøs avis, som bl.a. har til formål at støtte udviklingen af demokrati bland eksiltibetanere. Avisen er uafhængig af den tibetanske eksilregering og bringer også kritiske artikler foruden nyheder mm. Den udkommer hver tiende dag produceret af en flok meget engagerede medarbejdere.
Tibet-Hjælp har igennem mange år støttet Tibet Times ved at betale løn til en nyhedsrapporter.
Studerende på Verdens Tag
Vi har ydet økonomisk støtte til tre tibetanere på videregående uddannelser i Lhasa.
|