En tibetansk lama i Danmark Af Jeannie Andersen og Anne-Sophie Bernstorff (Red.).
En utraditionel biografi, der levendegør den tibetanske kultur og filosofi med udgangspunkt i Tarab Tulkus personlige historie.
Da æbletræet blomstrede midt i den koldeste tid på en lille, fattig
gårdsplads i Tibet, var man klar over, at det barn, som snart skulle fødes,
var et helt specielt barn.
Tarab Tulku blev født i trægrisens år – i 1934, ikke langt fra hovedstaden,
Lhasa, i Tibet. Han blev hurtigt genkendt som den nye inkarnation af Tarab
Tulku, og kun et år gammel blev han sat på tronen i sit kloster i Sydtibet.
Allerede som seksårig rejste han sammen med et stort følge til Drepung
Klosteruniversitet for at påbegynde sine studier – en tre ugers rejse på
hesteryg gennem Tibet, en både farefuld og forunderlig rejse.
Tarab Tulkus liv afspejler Tibets tragiske historie, og som så mange andre
reinkarnerede lamaer måtte han flygte til fods over Himalayabjergene til et
liv i eksil, da kineserne besatte landet. Under barske forhold i en indisk
flygtningelejr færdiggjorde han sin gesheuddannelse.
Ved Prins Peters og Dalai Lamas mellemkomst blev Danmark hans nye hjem.
Tarab Tulku fortsatte her sin forskning i buddhistisk filosofi og fik samtidig
en sjælden og dyb forståelse af den vestlige kultur, det vestlige sind og af
vestlig tænkning. Han udviklede Unity in Duality, der er en udlægning af
det universelle i buddhismen. Det er ligeledes en metode til, hvordan man i
praksis kan anvende denne dybe indsigt til at leve et liv i fred og harmoni
med både sig selv og andre.
Bogens overskud går ubeskåret til Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og
Tarab Institute. Forlag, forfattere og alle der har bidraget til bogens tilblivelse har givet afkald på vederlag.
Dansk Selskab for Tibetansk Kultur blev stiftet i 1985 på initiativ af den herboende tibetanske lama, Tarab Tulku. Vores tre vigtigste formål er:
at fremme kendskabet til den tibetanske kultur
at bidrage til bevarelsen og udviklingen af den tibetanske kultur
at yde humanitær støtte til det tibetanske folk både i og uden for Tibet.
Selskabet er upolitisk og uafhængigt af religiøse retninger, men vi arbejder ud fra en overbevisning om, at tibetanerne skal have muligheden for og retten til at bevare og udvikle deres kultur – det er en del af deres menneskerettigheder.
Hvad kan du som medlem deltage i?
Hvert år inviteres du til tibetansk nytårsfest og sommerpicnic. Derudover arrangerer vi kurser og foredrag om tibetansk kultur, udstillinger og diasshow og særarrangementer med tibetanske kunstnere, politikere eller munke/nonner.
Selskabet har stået for flere spændende arrangementer, bl.a. var vi medarrangør af Dalai Lamas besøg i 1988 og 1991. I maj 2000 havde vi inviteret fire munke fra Drepung-klostret i Sydindien til Danmark, hvor de på Den sorte Diamant skabte et stort og meget detaljeret religiøst diagram i sand – en sandmandala. Og i 2001 arrangerede Selskabet den første tibetanske fodboldlandskamp. Slaget stod mod Grønland og blev overværet af tusindvis af begejstrede tilskuere og stor mediebevågenhed.
Alsidig information på skrift
Som medlem modtager du fire gange årligt et spændende medlemsblad med artikler om tibetansk kultur og religion og annoncering af aktiviteter . Selskabet har desuden udgivet fire bøger: Dalai Lama i Danmark(1991); Tibet til alle sider (1995); Tibet - den vanskelige vej(2000); og Håbet om at blive genfødt som dreng (2002).
Kort om Tibet
Tibet er omgivet af verdens højeste og smukkeste bjerge, og i gennemsnit ligger det 4.000 meter over havet. Derfor kaldes det ofte for ’Verdens tag’. Landet er omkring 58 gange større end Danmark og har en befolkning på 6 millioner.
Buddhismen kom til Tibet fra nabolandene Indien, Kina og Nepal fra det 6. århundrede og frem. På baggrund af disse nye kulturstrømninger skabte tibetanerne i kombination med deres oprindelige religion (bön) en enestående og meget varieret buddhistisk kultur, hvor man levede tæt forbundet med den barske natur.
Hvorfor skal tibetanerne støttes?
Siden 1950 har Tibet været besat af Kina, som hævder at landet er en del af ’moderlandet’ Kina. Besættelsen har haft enorme konsekvenser for den tibetanske kultur og befolkning. Størstedelen af landets kulturarv såsom templer, statuer og malerier er blevet ødelagt, og retten til et religiøst liv er begrænset. Generelt bliver Tibet mere og mere præget af kinesisk kultur, og tibetanerne er ved at blive en minoritet i deres eget land.
Det tibetanske eksilsamfund
I 1959 måtte Tibets religiøse og politiske overhoved, Dalai Lama, flygte til Indien efter en mislykket folkelig opstand mod kineserne. Sammen med Dalai Lama fulgte titusinder af landsmænd, som ikke ønskede at leve under det kinesiske styre.
Tibetanerne flygter stadig over Himalaya-bjergene fra deres besatte land, og i dag lever omkring 130.000 uden for Tibet. De er alle statsløse, og bor hovedsagelig i eksil i Nepal og Indien. Der er dannet en demokratisk eksil-regering i Dharamsala i Nordindien. Dalai Lama er den øverste myndighed, og dernæst kommer en demokratisk valgt førsteminister. Den tibetanske regering tager vare på alle vigtige opgaver i det tibetanske eksilsamfund, f.eks. uddannelse, kultur, økonomi og sundhed.